top of page

Hvad er en europé?

Européen er en racekat, der har sin oprindelse i de nordiske huskatte. Det er pointeret i FIFé's standard, at racen ønskes fri for indblanding af andre racer, da man ønsker at racen skal være sÃ¥ naturlig som mulig. Européen skal være en harmonisk og stærk kat, der ikke bør adskille sig i udseende fra de naturligt udviklede katte.

I både udseende og temperament er européen en meget robust kat. Den tager alting oppefra og ned, og der skal generelt meget til at hyle en europé ud af den. Det er en meget kærlig og engageret kat, der interesserer sig for hjemmets daglige gøremål. Den elsker opmærksomhed fra hjemmets gæster. Det er dog stadig en kat, der kan underholde sig selv, og ikke behøver at blive aktiveret og udfordret konstant.

Européen  kommer godt ud af det med andre katte, da den har et meget velfungerende kattesprog.  Derudover er den meget tolerant og har det godt sammen med bÃ¥de børn og andre kæledyr som for eksempel hunde.

 

Européens udseende

En europé er en harmonisk bygget kat. Størrelsen varierer fra middel til stor.  Kroppen er robust og brystpartiet er rundet og veludviklet. Benene er af medium længde og kraftige, med runde og faste poter. Halen er af middel længde og ganske kraftig ved roden. Pelsen er blank og skinnende, og underpelsen er kort og tæt.

Européens hoved er forholdsvis stort og giver indtrykket af at være rundet, men er i virkeligheden lidt længere end det er bredt. Panden er let rundet og kinderne er veludviklede. Profilen er lige, men med en let kurve indad mellem øjnene.

Øjnene på en europé er rundede og let skråstillede, hvilket giver den et opmærksomt og intelligent udtryk. Européen har middelstore ører, der let afrundede i spidsen. Bredden på ørerne svarer til højden på ørerne.

Européen skal frem for alt være harmonisk og naturlig at se på, og må ikke have nogen ekstremer.

 

Européens standard  hos FIFe.

Standarden findes pÃ¥ engelsk, tysk og fransk.

 

Européens farve

Européen fÃ¥s i mange farver og mønstre. Den mest kendte i Danmark er sort sølv klassisk tabby. Katte med denne farve og dette mønster kaldes populært for Whiskas-katte. Dette udtryk er opstÃ¥et fordi racen har optrÃ¥dt i flere reklamer for Whiskas i Ã¥renes løb.

Sort sølv klassisk tabby er dog langt fra den eneste farvevariant. Européen findes blandt andet også i en smuk rød tabby farve og i ensfarvet sort og blå. Hvide européer er sjældne, men findes også

 

Denne beskrivelse er lånt fra Europeklubben.dk skrevet af Eva Køhler

 

bottom of page